Ring mig op

Kursus i gadenær jura for studerende - København 2026

Få et unikt indblik i livet og lovgivningen på bunden af samfundet. Kom med når vi over fire aftener besøger nogle af de mest væsentlige indsatser for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte i København. Hver gang med et debatskabende juridisk oplæg fra Stenbroens Juristers specialister.

  • Stoffer og straf d. 5/3 kl. 17-19
  • Sexarbejde og rettigheder d. 18/3 kl. 17-19
  • Unge, stoffer og behandling d. 31/3 kl. 17-19
  • Udsatte grønlændere i Danmark d. 16/4 kl. 17-19

Læs mere under tilmeldingsboksen.

Kurset er gratis og du fåret kursusbevis.

Pladserne på kurset er forbeholdt jurastuderende.

 

Tilmeld dig her

Navn
Stenbroens Jurister må behandle mine personoplysninger 
”Kurset har givet mig idéer til speciale og viden om svære problematikker indenfor hjemløse-verdenen.“
Tidligere deltager på kurset

Stoffer og straf

Kurset begynder i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro, der drives af Mændenes Hjem. Her vil sundhedsfaglig ansvarlig, Maria Søborg Schultz, fortælle om stedet, brugerne og de skadesreducerende indsatser i stofmiljøet på Vesterbro. Der vil være en pause med lidt mad, og derefter et juridisk oplæg om stoffer og straf af Stenbroens Juristers Filip Soos.  

  • Dato og tid: torsdag d. 5. marts 2026 kl. 17-19.
  • Sted: Stofindtagelsesrummet H17, Halmtorvet 17, 1700 København V.

Sexarbejde og rettigheder

Vi besøger foreningen The Red Van, hvor politisk konsulent Jelena Seidel fortæller om salg af seksuelle ydelser og organisationens arbejde for at sikre bedre vilkår for gadebaserede sexarbejdere. Der bliver en pause med mad, og herefter et juridisk oplæg af Stenbroens Juristers direktør, jurist Maja Løvbjerg Hansen.

  • Dato og tid: onsdag d. 18. marts 2026 kl. 17-19.
  • Sted: The Red Van, Vesterbrogade 112B, 1620 København V.

 

Unge, stoffer og behandling

Vi besøger behandlingstilbuddet U-turn. Her vil leder Mette Clausen fortælle om stigningen i unges brug af afhængighedsskabende piller og om de behandlingstilbud, man kan få hos kommunen. Der vil være en pause med lidt mad, og herefter et juridisk oplæg om retten til rusmiddelbehandling af Stenbroens Juristers Caroline Lantto.

  • Dato og tid: tirsdag d. 31. marts 2026 kl. 17-19
  • Sted: U-Turn, Studiestræde 47, 1455 København K.

 

Udsatte grønlændere i Danmark

Selvom de fleste klarer sig godt og lever helt almindelige liv, er der mange Inuit/grønlændere blandt socialt udsatte i Danmark. Denne gang besøger vi Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København. Her fortæller socialrådgiverne Andreas Willesen og Asta Abelsen Ettrup samt direktør Leise Johnsen om deres brugere og tilbuddet. Efter pausen er der oplæg om Inuit/grønlænderes særlige retsstilling og udfordringer i Danmark af Sina Parbst Frederiksen, der er jurist i Stenbroens Juristers retshjælp på grønlandsk. Vi runder af med kursusbeviser og gaver, og fejrer afslutningen med en forfriskning.

  • Dato og tid:  torsdag d. 16. april 2026 kl. 17-19.
  • Sted: Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1152 København K.

 

”Kurset har givet mig et indblik i, hvordan jura kan bruges som et redskab til at tackle samfundsmæssige problemer.“
Tidligere deltager på kurset

Bliv ringet op

Udfyld felterne, så ringer vi dig op hurtigst muligt. Du er også velkomment til selv at ringe til os på nedenstående nummer.

33 33 05 05

Dine oplysninger bliver opbevaret, for at vi kan komme i kontakt med dig. Herefter slettes de.