Ring mig op

Bliv frivillig i Stenbroens Jurister

I Stenbroens Jurister har vi enkelte frivillige jurister, som er med til vores gadearbejde og hjælper vores hold af faste, ansatte jurister med at rådgive og behandle sager.

Fra 2023 vil vi udvide kredsen af frivillige, så det også bliver muligt at være frivillig hos os som studerende. Vi søger i første række jurastuderende, som kan bidrage til retshjælpsarbejdet og vil få et jurafagligt udbytte af frivilligarbejdet hos os.

Er der særligt gode grunde til det, tager vi også imod ansøgninger fra studerende med andre fagligheder.

Vil du gerne være frivillig hos Stenbroens Jurister, så send os en kort mail, hvor du skriver et par ord om dig selv og hvorfor du gerne vil med på holdet.

Vil du gerne være frivillig hos os, så vil det være en stor fordel, hvis du har deltaget i vores særlige kursus til jurastuderende.

Sådan foregår det

Som frivillig bliver du knyttet til gadearbejdet i København med faste vagter. Når du er lært op, vil du få ansvaret for at pakke alt fra kaffe til rettighedskort og fuldmagtsblanketter inden dagens gadetur.

Der vil altid være en af vores erfarne jurister med på gaden, og ofte mindst en ekstra frivillig eller ansat. Du vil aldrig stå alene med gadecyklen.

På gaden serverer vi varm kaffe og kakao med flødeskum for hjemløse, stofbrugere og andre udsatte, der kommer til cyklen.

Nogle gange er der meget rådgivning ved cyklen. Andre gange er der slet ikke noget. Der er altid noget at se til, men som regel er der også hyggeligt med god til at snakke. Og jo dårligere vejret er, jo gladere er folk på gaden, for at vi kommer.

En vagt tager cirka tre timer, fra du møder til vi er tilbage og har pakket ud igen. Det sidste vi gør er at tale om oplevelserne og spørgsmålene på gaden.

Når du har fået erfaring med gadearbejdet, og hvis du har lyst til mere, vil der være mulighed for at få mere omfattende opgaver.

Bliv ringet op

Udfyld felterne, så ringer vi dig op hurtigst muligt. Du er også velkomment til selv at ringe til os på nedenstående nummer.

33 33 05 05

Dine oplysninger bliver opbevaret, for at vi kan komme i kontakt med dig. Herefter slettes de.