Ring mig op

Stenbroens Jurister åbner afdeling i Aarhus

Fra torsdag d. 6. oktober vil Stenbroens Jurister være i Aarhus fast hver torsdag og fredag. Her vil hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte kunne møde os på gaden eller hos SAND - De hjemløses landsorganisation i Jægergårdsgade, hvor vi åbner vores jyske retshjælpsklinik.

Uanset hvor man er i landet, kan man altid ringe til os på 33 33 05 05, og Stenbroens Jurister kommer regelmæssigt på gadeture i andre større byer. Faktisk opholder mere end hver tredje modtager af vores retshjælp sig i dag udenfor hovedstaden. Og vores oplysningskampagner når ud i alle afkroge af landet.

Men udgangspunktet har hidtil været basen på Vesterbro i København. Det ændrer vi nu og kommer tættere på de hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte, der opholder sig langt fra hovedstaden.

Åbningen i Aarhus er vigtig af flere grunde, men det afgørende er, at Stenbroens Jurister altid skal være så nemt tilgængelige som muligt for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte.

For selvom udfordringerne tager en anden form i Jylland, så handler de grundlæggende om det samme. Udbetaling af hjælp, tag over hovedet, adgang til sundhedssystemet og andre helt basale og akutte problemer.

Hvis du eller din organisation er i eller tæt på Aarhus, så ræk endelig ud til os.

Åbningen af Stenbroens Jurister i Aarhus er blevet mulig med støtte fra Dreyers Fond.

Bliv ringet op

Udfyld felterne, så ringer vi dig op hurtigst muligt. Du er også velkomment til selv at ringe til os på nedenstående nummer.

33 33 05 05

Dine oplysninger bliver opbevaret, for at vi kan komme i kontakt med dig. Herefter slettes de.